Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Skønne steder med udeservering i Aalborg

Vejret er så småt ved at blive mere sommerligt med stigende temperaturer, hvilket indbyder til at nyde lækker mad udendørs. Heldigvis er der mange dejlige steder, som tilbyder udeservering i Aalborg. Vi giver dig vores bud på de bedste steder med udeservering i Aalborg

Restaurant Fauna – Bæredygtighed og sæsonbestemte råvarer

Østers (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: Restaurant Faunas Instagram

Lige ved Musikkens Hus finder du Restaurant Fauna, hvor du kan få smagfulde retter med sæsonbestemte råvarer. Her har de meget fokus på de skiftende årstider i deres madlavning. Modsat den normale opfattelse, mener de dog, at der kun er tre årstider: Flora, Fauna og Oceanet. Hos Restaurant Fauna har de også fokus på bæredygtighed og økologi. I den forbindelse har de et mål om at blive mere selvforsynende af grøntsager, urter og frugter både gennem egenproduktion og samarbejde med kvalitetsbevidste producenter. Så hvis du ønsker et sted med udeservering i Aalborg, hvor du får mad med omtanke, er Restaurant Fauna et besøg værd.

Adresse: Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg
Website: restaurantfauna.dk/

Kystens Perle – Udeservering med god gammeldags mad

Stjerneskud (Skønne steder med udeservering)
Foto: Kystens Perles Instagram

Findes der noget bedre end at nyde god gammeldags mad med udsigten til Aalborg Lystbådehavn? Lige den oplevelse kan du få, hvis du besøger Kystens Perle. Kystens Perle er en næsten 100 år gammel hyggelig beværtning, hvor du blandt andet kan nyde klassikere som smørrebrød og stjerneskud. Derudover kan du også mæske dig i æggekage, bøfsandwich, frikadeller og hvad hjertet ellers kan begære af danske lækkerier. Mens du får lidt godt til ganen hos Kystens Perle, kan du også nyde en vidunderlig udsigt over Limfjorden, da stedet ligger lige ved Aalborg Lystbådehavn. Så hvis du er vild med traditionel dansk mad og en god udsigt, er Kystens Perle bestemt et godt sted med udeservering i Aalborg.

Adresse: Bådehavnsvej 10, 9000 Aalborg
Website: kystensperle.dk/

Den Bette Kro – Hyggelig gårdhave og klassisk dansk mad

Smørrebrød hos Den Bette Kro (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: Den Bette Kros Instagram

Hvis du besøger Den Bette Kro vil du næsten med sikkerhed føle, at du bliver taget tilbage i tiden. Her mødes du af et skilt med ordene: ”Vi har altid smørrebrød, en taar øl og en dram.” Hos Den Bette Kro kan du få bord i krostuen eller deres hyggelig gårdhave, hvor du kan smage dig gennem et hav af danske klassikere. Du kan blandt andet få lækre smørrebrød, tarteletter, bøffer og meget mere. Hvis du spiser der en onsdag, har du også mulighed for at få lækker stegt flæsk ad libitum. Du skal dog huske at bestille bord dagen inden. Hos Den Bette Kro kan du selvfølgelig skylle de lækre retter ned med dejlig dansk snaps, hvis det er noget for dig. Den hyggelige stemning og skønne udeservering hos Den Bette Kro er i hvert fald et besøg værd.

Adresse: Vingårdsgade 5, 9000 Aalborg
Website: bettekro.dk/

Caféministeriet – Udeservering i hjertet af Aalborg

Lækker mad hos Caféministeriet (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: Caféministeriets Instagram

I hjertet af Aalborg finder du Caféministeriet, hvor de ønsker at give dig en dejlig oplevelse, uanset om du kommer for at spise brunch, frokost eller aftensmad. Hos Caféministeriet vil du ikke opleve det samme menukort hver gang, da de ændrer deres menukort efter årstiderne. Det gør de, da de arbejder med de kvalitetsråvarer, som hver årstid tilbyder. Hvis du vælger at spise hos Caféministeriet, kan du opleve dejlig udeservering med retter som burger, salater, fiskefrikadeller og tapas. Fra lørdag d.20. april og de næste tre lørdage, kan du også komme til Laber Lørdag, hvor du kan få tre retter for 300 kr. Derudover kan du i løbet af året opleve forskellige arrangementer som vegetar-aften,  social dining og meget mere.

Adresse: Møllegade 19, 9000 Aalborg
Website: cafeministeriet.dk/

Restaurant SMAEK – Udeservering og ren madglæde

Fisk hos Restaurant SMAEK (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: Restaurant SMAEKs Instagram

”Smaek for skillingen” er mottoet hos Restaurant SMAEK, hvor det handler om god mad, godt selskab og ægte atmosfære. Her mener de, at ægte madoplevelser er ensbetydende med et ukompliceret måltid. Det ukomplicerede måltid består af rene råvarer, tilbagelænet stemning og et simpelt madkoncept. Hos Restaurant SMAEK ønsker de at give dig en smagsoplevelse uden så mange dikkedarer, og de har mad til enhver smag og pengepung. De mener nemlig også, at god mad ikke behøver koste en bondegård. Hvis du vælger at spise hos Restaurant SMAEK, får du en kombination af kreativ kokkekunst, bæredygtige råvarer og prisvenlige retter, der gør, at du kan nyde nuet.

Adresse: Ved Stranden 4, 9000 Aalborg
Website: restaurantsmaek.dk/

Café Peace – Et univers af gode madoplevelser 

Lækker mad hos Café Peace
Foto: Café Peaces Instagram

Helt centralt i hjertet af Aalborg finder du Café Peace, hvor du kan opleve en hyggelig og afslappet atmosfære. Hos Café Peace byder de på en skøn smagsoplevelse, hvor du finder et bredt udvalg af lækre retter og forfriskende drikkevarer. Her gør de en dyd ud af at gøre sig umage med at lave inspirerende mad helt fra bunden, så du kan få den bedste oplevelse. Du vil kunne mærke deres brændende engagement, når du træder ind i Café Peace, eller sidder i solen og nyder deres skønne udeservering midt i byen. Hos Café Peace er der forskellige arrangementer året rundt, og du kan holde dig opdateret i deres aktivitetskalender.

Adresse: Boulevarden 4, 9000 Aalborg
Website: cafepeace.dk/

II Ristorante Fellini – Autentisk italiensk udeservering

Udendørs bord med mad og vin (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: II Ristorante Fellinis Hjemmeside

Drømmer du dig tit væk til sydens sol og lækre italienske retter? Du behøver dog ikke at tage særlig langt væk for at få autentisk italiensk mad, da du kan smutte forbi II Ristorante Fellini i Aalborg. Her kan du få en ægte italiensk oplevelse, hvor alt fra indretning til menukort er inspireret af den berømte italienske instruktør Federico Fellini kunstneriske univers. II Ristorante Fellini byder både på en intim hyggelig restaurant og en skøn gårdhave, hvor du kan nyde alt fra pizza, pasta, fiskeretter og lækre italienske desserter. Dertil kan du naturligvis også smage dig igennem inspirerende italienske vine og andre drikkevarer. Alt der er tilbage at sige er: Buon Appetito!

Adresse: Vesterå 13, 9000 Aalborg
Website: fellini.dk/

Bistro Dejavú – Franske klassikere i Nordens Paris

Kampmuslinger (Skønne steder med udeservering i Aalborg)
Foto: Bistro Dejavús Instragram

Midt i Aalborg kan du blive taget med til Byernes By, når der står franske klassikere på menuen hos Bistro Dejavú. Her kan du få lækre retter og vine fra det franske køkken. Sammen med maden gør hele stemningen i bistroen, at du gerne skulle få et dejavu til The Great Gatsby. Hos Bistro Dejavú kan de deres kram, og de ønsker at give dig den bedste franske oplevelse, uanset om du kommer til frokost eller aften. Du kan blandt andet nyde fransk due, helstegt poussin, kanin og meget mere. Hvis du er i humør til en lang og hyggelig aften, kan du bestille en menu med enten tre eller fem retter. Ellers er der også mulighed for at bestille a la carte. Hos Bistro Dejavú er du i hvert fald sikret en formidabel fransk smagsoplevelse i Nordens Paris, hvor du også kan nyde maden i deres skønne gårdhave.

Adresse: Ved Stranden 7D, 9000 Aalborg
Website: bistrodejavu.dk/bistro-dejavu/

Restaurant Tabu – Udeservering med kærlighed til Nordjylland

Kreativ mad hos Restaurant Tabu
Foto: Restaurant Tabus Instagram

Hos Restaurant Tabu elsker de Nordjylland, hvilket deres menu også bærer præg af. Her har de nemlig en menu med fem serveringer kaldet Den Lille Nordjyde, og en menu med 10 serveringer kaldet Nordjyden. Hvis du ikke spiser kød, er der også mulighed for at få begge menuer i vegetariske udgaver. Det er dog ikke kun navnene, der viser kærligheden til Nordjylland, for alt deres mad er lavet med lokale råvarer fra de bedste nordjyske producenter. Hvis du ikke er så meget til mange serveringer, kan du også vælge a la carte, hvor der er samme fokus på det nordjyske præg. Gennem hele året kan du også opleve forskellige arrangementer hos Restaurant Tabu. Fra d. 17-25 maj kan du blandt andet komme til Seafood Festival, eller du kan komme til spansk aften d. 2. maj. Vigtigst af alt, kan du selvfølgelig nyde det hele med udeservering.

Adresse: Vesterå 5, 9000 Aalborg
Website: ta-bu.dk/

La Locanda – En bid af Italien 

I midten af Aalborg kan du få dig et lille stykke af Italien, hvis du besøger La Locanda. Hos La Locanda tilbyder de dig nemlig en autentisk italiensk smagsoplevelse med klassiske retter lavet på særligt udvalgte råvarer. Sammen med det er La Locanda en restaurant, der emmer af hygge, hvor du kan nyde de italienske retter i rustikke omgivelser. Hvis du er frisk på at udforske flere forskellige retter, kan du vælge Chefens Småretter, hvor du kan få enten tre, fem, syv eller ni retter, som bliver sammensat af kokken. Uanset hvad er du i hvert fald sikker på at få en ægte italiensk oplevelse, hvis du bestiller bord hos La Locanda.

Adresse: C.W. Obels Plads 3, 9000 Aalborg
Website: lalocanda.dk/ 

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Aalborg Karneval
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579
KOMPAS Hotel

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Aalborg Karneval

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo