Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Børnevenlige oplevelser i Aalborg

Aalborg har et hav af oplevelser for hele familien. I kan blandt andet være aktive ude i det fri, være kreative indendørs eller noget lige midt imellem. Vi har i denne guide samlet en række børnevenlige oplevelser i Aalborg. Læs med her, og få inspiration til, hvordan I kan opleve Aalborg i børnehøjde.

Aalborg Zoo – Gå på opdagelse i dyrenes forunderlige verden

Løve i Aalborg Zoo (børnevenlige oplevelser i Aalborg)
Foto: Aalborg Zoo´s hjemmeside

Aalborg Zoo er et oplagt valg for børn i alle aldre. Her kan I gå på opdagelse i naturens forunderlige verden, og opleve alverdens dyr lige fra løver og elefanter til giraffer og isbjørne. Hver dag er der skemalagte tidspunkter, hvor I på tætteste hold kan følge med, når dyrepasserne fodre forskellige dyr. I kan også få en dyre-ansigtsmaling i Sminketeatret, opleve dyrepasserne lave sjov og fortælle historier på Safariscenen, eller komme tilbage i tiden i Dinosaurudstillingen. I Aalborg Zoo har I også mulighed for at holde børnefødselsdag, eller at booke en overnatning i Zoo, hvis I tør.

Prisniveau: 140 kr. (barn 3-11 år) & 235 kr. (voksen) / 360 kr. (årskort barn) & 565 kr. (årskort voksen)
Adresse: Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Website: aalborgzoo.dk/

Klatreparken – Udforsk Aalborg fra højden

Klatrende pige i Klatreparken (børnevenlige oplevelser i Aalborg)
Foto: Klatreparkens hjemmeside

Lige ved siden af Aalborg Zoo finder I Klatreparken, der er en af Aalborgs mere aktive børnevenlige oplevelser. Grundet sin placering har Klatreparken et tæt samarbejde med Aalborg Zoo, så hvis I har årskort til Zoo, vil I kunne få 20 % rabat på billetterne til Klatreparken. Her kan I prøve kræfter med syv forskellige klatrebaner, svævebaner og balancebomme, der helt sikkert sætter gang i hele familien. Hvis I godt kan lide højder, kan I kaste jer ud i frit fald fra 14 meter, hvor I har mulighed for at se Aalborg Zoo. Har I ikke lyst til at klatre selv, er der gratis adgang til hele parken og mulighed for at se de klatrende fra jorden.

Prisniveau: 100 kr. (barn 3-5 år), 160 kr. (barn 6-8 år), 230 kr. (barn 8-11) & 300 kr. (12+ år)
Adresse: Faunavej 7, 9000 Aalborg
Website: klatreparken.dk/

Kunsten – Slip den kreative side løs 

Kreative børn på Kunsten (børnevenlige oplevelser i Aalborg)
Foto: Kunstens hjemmeside

Hvis I foretrækker børnevenlige oplevelser, hvor I har mulighed for at udfolde jeres kreativitet, så er en tur forbi Kunsten lige noget for jer. Kunsten er et museum og oplevelseshus, hvor I kan slippe jeres kreative side løs, og så er det endda gratis for børn under 18. På museet kan I blandt andet gå emojijagt, hvor I skal beskrive forskellige kunstværker med emojis. I kan også finde Kreativitarium Zoner rundt omkring på museet, hvor I kan lave store eller små kreative øvelser. Dette er blot et lille udpluk af Kunstens mange børnevenlige oplevelser, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor kreative I kan være her.

Prisniveau: Gratis (barn under 18 år) & 130 kr. (voksen)
Adresse: Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg
Website: kunsten.dk/da

Leo’s Legeland – Leg og bevægelse for hele familien 

Glade børn i Leo´s Legeland
Foto: Leo´s Legelands Instagram

Selvom Leo’s Legeland er en kæde, der findes i flere byer, så kan I faktisk opleve kædens største legeland lige netop i Aalborg. Hos Leo’s Legeland er der fokus på leg, sport og bevægelse. Det er derfor det perfekte valg, hvis I ønsker børnevenlige oplevelser, hvor I kan bevæge jer som familie på en sjov og sikker måde. Her kan I blandt andet boltre jer i et boldhav, suse ned ad en slangerutsjebane eller hoppe så højt I kan på trampoliner. Hvis I skulle blive sultne undervejs, kan I smutte forbi Leo’s Café, hvor I kan få stillet jeres sult.

Prisniveau: Gratis (barn under 1 år), 99 – 149 kr. (barn 2-17 år), 29 – 55 kr. (voksen)
Adresse: Poul Larsens Vej 12, 9000 Aalborg
Website: leoslegeland.dk/

Bowl´n´Fun & Maximum – En verden fuld af aktiviteter 

Børn prøver Virtual Reality i Maximum
Foto: Maximum Aalborgs Instagram

En af de børnevenlige oplevelser i Aalborg, hvor der virkelig er fuld skrue på aktiviteter, er Bowl´n´Fun & Maximum. Maximum er et bowling- og forlystelsescenter, hvor I kan give jer i kast med alle de aktiviteter som hjertet kan begære. I kan blandt andet hoppe rundt i centrets store trampolinpark, prøve kræfter med Virtual Reality, bowle eller spille minigolf. Hvis I er til gåder og uhygge, så kan også prøve at bryde ud af eller ind i Maximums forskellige Escape / Break in Rooms.

Prisniveau: Prisen varierer alt efter, hvilken aktivitet I vælger.
Adresse: Fiskene 10, 9200 Aalborg SV
Website: bowlnfun.dk/

Utzon Center – Oplevelser for børn i alle aldre 

Fokuserede børn på Utzon Center
Foto: Utzon Centers hjemmeside

Er I til børnevenlige oplevelser, der kombinerer læring, leg og smuk arkitektur, så skal slå vejen forbi Utzon Center. Centret, der er et af arkitekten Jørn Utzons værker, er beliggende med en skøn udsigt lige ved Aalborg Havnefront. Hos Utzon Center mener de, at kunst er noget, der skal kunne mærkes, så I kan sagtens slippe sanserne fri. Her kan I opleve spændende udstillinger, blive klogere på Jørn Utzons liv, lege med LEGO og prøve kræfter med Virtual Reality. På Utzon Center går kunst, formidling og leg op i en højere enhed, og vil uden tvivl være en begivenhedsrig oplevelse for både store og små.

Prisniveau: Gratis (barn under 4 år), 60 kr. (barn 4-17 år) & 100 kr. (voksen)
Adresse: Slotspladsen 4, 9000 Aalborg
Website: utzoncenter.dk/da

Springeren Maritimt Oplevelsescenter – Udforsk Aalborgs maritime historie

Børn og voksne på Springeren - Maritimt Oplevelsescenter (børnevenlige oplevelser)
Foto: Springeren – Maritimt Oplevelsescenters hjemmeside

Aalborg er beliggende lige ud til Limfjorden, så hvis I vil have børnevenlige oplevelser med fokus på det maritime, skal I besøge Springeren – Maritimt Oplevelsescenter. Her kan I fordybe jer i historier om Aalborg Havn, Søværnet og meget mere. Centret giver jer blandt andet mulighed for at træde ind i en vaskeægte ubåd, opleve Aalborg Miniby på centrets udendørsareal eller I kan løfte om kap ved taljeblokke. Hvis I har mere lyst til at udfolde jer kreativt, findes der også et lege- og tegnehjørne med tuscher, kridt og papir.

Prisniveau: Gratis (barn under 6 år), 60 kr. (barn 6-17 år) & 125 kr. (voksen) / 150 kr. (årskort barn 6-17 år), 375 kr. (årskort voksen)
Adresse: Vestre Fjordvej 81, 9000 Aalborg
Website: springeren-maritimt.dk/

 

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Den Bette Kro
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579
KOMPAS Hotel

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Bønkels er et fremragende sandwich-sted i Aalborg.
IMG_4568
Salat - Cafe Peace
Aalborg Tårnet

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo