Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i Aalborg 2024: Årets fedeste begivenheder

Året 2024 har en masse spændende oplevelser at byde på for Aalborg. Vi har samlet et overblik over, hvilke spændende begivenheder vi allerede nu kender til, og så opdaterer vi selvfølgelig siden løbende. Læs med, og find ud af hvilke begivenheder i Aalborg du skal sætte kryds ved i kalenderen i 2024.

28. januar: Bryllup 2024 – Alt til den store dag

Bryllupsmesse aalborg
Foto: Bryllup.dk

Bryllupsmessen vender tilbage til Aalborg Kongres og Kulturcenter, og du kan som altid møde nogle af landets største bryllups-eksperter! Her kan du få inspiration til alt fra brudekjoler, mad, musik, brudevals og meget meget mere. Det vil være muligt at smage lækre smagsprøver, og har du brug for et hvil, kan du købe en kop kaffe i caféen. Billetterne koster kun 75 kr og kan købes her.

Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads, 9000 Aalborg

1-3. februar: Northern Winter Beat

Northern Winter Beat 2024
Foto: Northern Winter Beat

Northern Winter Beat er en indendørs vinter-festival for dig, der elsker alternativ musik. Nøje udvalgte kunstnere indenfor forskellige alternative genrer fra både ind- og udland folder sig ud på scenerne hos Studenterhuset, 1000fryd og Huset. Find din nye yndlingsartist, og udforsk nye musikalske oplevelser når Northern Winter Beat løber af staben. Læs mere og køb din billet her.

Hvor: Huset, Studenterhuset og 1000fryd

7. februar: Nytårsfortsæt Løbet Vol. 2

Nytårsfortsæt løb i aalborg
Foto: Bridge Runner

Allerede i starten af januar fandt det første Nytårsfortsæt løb sted til stor popularitet, og til februar sker det så igen. Her er der mulighed for at indfri dit nytårsfortsæt om at komme i form, løbe længere, eller bare nyde at gå en god tur. Der er mulighed for at gå eller løbe 5 km eller kvartmarathon distancen, eller løbe et halvmarathon. Ruten løber langs byens havnefront, og der er både depot undervejs og medaljer til alle, der deltager. Det koster 110 kr at være med, og du kan læse mere om begivenheden og melde dig til her.

Hvor: Start og mål foran Musikkens Hus.

16. februar: Silent Disco Club 

Silent Disco i Aalborg
Foto: Silent Disco Club

Det populære Silent Disco koncept er blevet set i hele verden på klubber og festivaler, og nu kommer konceptet også til Danmark. Studenterhuset slår dørene op til det fedeste Silent Disco event, med svedige 80’er hits, popperler, hiphop og alt derimellem. Det fungerer sådan, at du får udleveret et par høretelefoner, hvor du kan vælge mellem tre forskellige kanaler. Lyset på høretelefonerne indikerer, hvilken station du lytter til. Så er det bare at slå sig løs og have det sjovt! Det koster 75 kr at deltage, og du behøver bestemt ikke være studerende, for at købe billet. Dem finder du i øvrigt lige her.

Hvor: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg

17-18. februar: Aalborg KREA-messe

Krea messe i aalborg
Foto: TB Markeder

Oplev nogle af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere indenfor alle genrer til KREA-messe i Gigantium. Her vil nogle demonstrere deres arbejde på standen, mens det også vil være muligt at købe materialer til dit næste krea-projekt! Det vil også være muligt at deltage i drop-in workshops, og du kan tage de yngste med til de børnevenlige krea-borde. Entre koster kun 40 kr, og børn under 14 år er gratis. Læs mere her.

Hvor: Gigantium, 9220 Aalborg Øst

6. marts: Koncert i Mørke

Koncert i mørke i vor frue kirke. Gratis koncert
Foto: Vor Frue Kirke

I Vor Frue Kirke leger de med sanserne, når de inviterer til koncert i mørket d. 6 marts kl. 19.30. Her vil intet mindre end 5 kor under ledelse af kirkens organister synge om lysere tider, og undervejs vil sognepræsten knytte et par ord til koncerten. En hel unik oplevelse, som tilmed er gratis.

Hvor: Vor Frue Plads 1, 9000 Aalborg

9. marts: Glitter Ball

Glitter Ball i Aalborg
Foto: Grammofon Orkesteret

Café Ulla Terkelsen London inviterer til stor discofest, der nok skal sørge for smil og smarte dansetrin ovenpå en lang og grå vinter. Her står 3 DJs klar til at spille de fedeste discohits, og undervejs vil der også være forskellige overraskelser. Årets fest, som du ikke må gå glip af! Køb din billet her.

Hvor: Café Ulla Terkelsen London, Kastetvej 36, 9000 Aalborg

4.-6. april: Ordkraft 

Ordkraft i Aalborg
Foto: Ordkraft

Aalborgs populære litteraturfestival vender tilbage, og det er allerede nu offentliggjort, at du kan møde navne som Maria Helleberg, Thomas Korsgaard og Helle Helle. Gå på opdagelse i ord, sprog og poesi fra kendte og mindre kendte forfattere, og besøg de mange stande, hvor det vil være muligt at købe bøger til særlige priser. Læs mere og køb billetter på Ordkrafts hjemmeside.

Hvor: Nordkraft

5-6. april: Aalborg Gin- og Spiritus Festival 2024

Ginfestival i Aalborg
Foto: Helmuth

Aalborg Kongres & Kulturcenter gentager succesen og inviterer til festival, hvor du har mulighed for at smage på over 70 forskellige slags gin og andre spiritus. Du betaler blot entrébilletten og får herefter udleveret et glas, så du kan smage dig frem til din favorit. Det vil til festivalen desuden være muligt at købe flasker med gin, glas og andet spændende tilbehør. Prisen på billetten er fra 230 kr og kan købes her. 

Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads, 9000 Aalborg

20. maj: Royal Run i Brønderslev

Royal run i aalborg
Foto: Royal Run

I år kommer Royal Run igen til Nordjylland, og denne gang finder løbet vejen forbi Brønderslev 20 minutters kørsel fra Aalborg. Her kan du altså være heldig at få et glimt af Danmarks nye kongepar, og nyde en sjov og hyggelig dag sammen med hele familien. Køb din billet her.

Hvor: 9700 Brønderslev

9. juni: Danish Air Show 2024

Danish Air Show i Aalborg
Foto: Danish Air Show

Danish Air Show vender tilbage til Aalborg flyvestation med sit spektakulære endags-show, hvor det vil være muligt at opleve fly og helikoptere fra både Danmark og udland. Nyd de fantastiske opvisninger og gå på opdagelse i nye som gamle luftfartøjer. Det er gratis at deltage.

Hvor: Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

3-6. juli: Nibe Festival

Nibe Festival 2024
Foto: Nibe Festival

Skalskoven i Nibe åbner op for Nibe Festival i starten af sommerferien, hvor store navne som James Blunt, Malte Ebert, Rasmus Seebach og mange flere kigger forbi. Partoutbilletterne er desværre allerede udsolgt, men det er stadigvæk muligt at købe dagsbilletter. Dem finder du her.

Hvor: Skalskoven, 9240 Nibe

13. juli: Aalborg Pride 2024

Aalborg Pride 2024
Foto: Aalborg Pride

Aalborg Pride sætter fokus på mangfoldighed og menneskerettigheder for LGBTQ+ personer. Vær med til en dag med fællesskab og glæde, deltag i paraden og oplev spændende talks og shows. Tag dine venner under armen til en dag i stolthedens tegn! Læs mere om Pride her.

Hvor: Karolinelundsvej, 9000 Aalborg

21. august – 25. august: Aalborg Regatta 2024

Aalborg Regatta 2024
Foto: Aalborg Events

Igen i år danner havnefronten ramme om Aalborg Regatta, og byder velkommen til maritime oplevelser for alle aldre. Det vil være muligt at nyde spændende musik, komme om bord på de mange skibe, tage børnene med i legeland, og selvfølgelig få en bid mad i de smukke omgivelser omkring Aalborg havn. Information om eventet kommer løbende, og du kan holde dig opdateret om begivenheden på facebook her.

Hvor: Aalborg Havnefront

5. oktober og 12. oktober: Lysfaldløbet i Fårup Sommerland

Lysfald løbet i fårup sommerland
Foto: Fårup Sommerland

Efter mørkets frembrud åbner Fårup Sommerland nord for Aalborg op for Lysfaldløbet, hvor parken vil være prydet med lys, lamper og projektører. En helt unik oplevelse, hvor du kan vælge imellem forskellige distancer at gå eller løbe. Der vil være en særlig Lysfald-medalje til alle der deltager, og depoter med vand og energi undervejs. Læs mere her.

Hvor: Fårup Sommerland, 9492 Blokhus

25-26. oktober: Aalborg Vin- og Boblefestival 2024

Aalborg Vinfestival 2024
Foto: Aalborg Vinfestival

Kom til Vin- og Boblefestival i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor forskellige vinimportører præsenterer vin fra forskellige regioner og lande. Hør spændende historier om vinens oprindelse og få lækre smagsprøver i dit flotte smageglas. I foyeren vil der desuden være boblefestival med spændende varianter. Det vil selvfølgelig være muligt at købe vinene til gode priser på dagen. Der er forskellige tidsintervaller, hvor din billet vil være gyldig til. Alt det kan du læse mere om her. 

Hvor: Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads, 9000 Aalborg

3. december: Juleløbet i Aalborg Zoo

Juleløbet i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Efter lukketid får du helt unik mulighed for at løbe igennem Aalborg Zoo, mens dyrene sover.

Alle de smukke julelys vil selvfølgelig være tændt, og der vil spille hyggelig julemusik i baggrunden. Det er muligt at løbe korte eller længere distancer, og alle der deltager modtager en unik medalje. Køb din billet her.

Hvor: Aalborg Zoo

14-15. december: Julemarked i KFUM-hallen

Julemarked i Aalborg
Foto: KK Markeder ApS

KFUM-hallen inviterer til julemarked, hvor det vil være muligt at finde stande med et bredt udvalg af antikviteter, tøj og selvfølgelig julepynt. Entre koster 30 kroner, og børn under 12 er gratis. Hvis du ønsker en stand, vil det også være muligt at booke for 500 kroner.

Hvor: Under Lien 77, 9000 Aalborg

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Den Bette Kro
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579
KOMPAS Hotel

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Grillen Burgerbar
Bønkels er et fremragende sandwich-sted i Aalborg.
IMG_4568
Salat - Cafe Peace

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo