Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Oversigt: Padelbaner i Aalborg

Padel tennis er for alvor blevet et hit i Danmark. Sporten er en blanding mellem squash og tennis, der med sikkerhed kan give dig sved på panden og smil på læberne. TipAalborg har lavet en oversigt over padelbanerne i Aalborg, så du nemt kan få et overblik over byens centre og anlæg.

Match Padel Aalborg – Padelfaciliteter fra øverste hylde

Match Padel Aalborg
Foto: Match Padel Aalborg – Instagram

Match Padel ligger i City Syd bagved Aalborg Storcenter og består af otte double-baner. Anlægget er bygget i gamle rå betonhaller, men der er intet umoderne ved faciliteterne.

I maj blev anlægget udvidet med nye baner og omklædningsfaciliteter. Alle otte doublebaner er beklædt med det bedst tænkelige underlag – World Padel Tour Mondo STX Supercourt.

Match Padel har egen shop med padel-udstyr, lydisolering i loftet og varme til de kolde vintermåneder. Der er i øvrigt otte meter til loftet, så du kan sagtens lave en lop-bold.

Match Padel Aalborg tilbyder Pay & Play på alle dage fra 06 til 24, og har du ikke selv udstyr, kan du låne dette gratis ved leje af bane.

Pris for leje af en bane ligger på mellem 14o og 240 kroner.

Adresse: Nibevej 58, 9200 Aalborg
Hjemmeside: matchpadel.dk/afdelinger/aalborg

Padel Lounge Aalborg Centralt beliggende padelcenter ved Eternitten

Padel Lounge Aalborg
Foto: Padel Lounge Aalborg – Instagram

Padel Lounge Aalborg har seks double-baner og én single-bane. Her finder du padelbaner, udstyr på World Tour-niveau og plads til alle.

Priserne varierer mellem 99 og 290 kroner i timen alt efter dag og tidspunkt. Ved leje af bane kan du gratis låne bat og bolde.

Padel Lounge har desuden gode omkædnings- og badefaciliteter.

Adresse: Poul Larsens Vej 36, 9000 Aalborg
Hjemmeside: padellounge.dk/padel/centre/aalborg

Gug Tennis og Padel Klub – tre udendørsbaner syd for Aalborg Centrum

Foto: Gug Tennis og Padel Klub – Facebook

I den sydlige bydel Gug finder du den lokale tennis- og padelklub. Anlægget har tre udendørs padelbaner, og der er både mulighed for at booke baner via medlemsskab og pay & play.

Er du medlem, kan du låne bat af klubben, men ellers skal du selv medbringe bat og bolde.

Gug Tennis og Padel Klub tager 200 kroner i timen for leje af en padelbane.

Adresse: Borger Alle 11, 9210 Aalborg
Hjemmeside: gugtennisogpadel.memberlink.dk

Skansen Padel – Padel i Nørresundby

Skansen Padel - Nørresundby
Foto: Skansen Padel – Hjemmeside

I Nørresundby finder du idrætsanlægget Skansen, der har to padelbaner under tagdække.

Mellem 15 og 21 kan du booke baner til 180 kroner i timen. Uden for tidsrummet koster det 130 kroner i timen. Du kan låne bat og bolde i Skansens reception.

Adresse: Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby
Hjemmeside: oplevskansen.dk/padel.aspx

PadelPadel Aalborg – Stort padelcenter i Svenstrup

Foto: PadelPadel Aalborg – Facebook

10 kilometer syd for Aalborg Centrum finder du et stort padelcenter i den stationsbyen Svenstrup. PadelPadel har centre omkring Danmarks fire største byer og er derfor garvet i at skabe gode padeloplevelser.

Du kan både booke via pay & play eller via medlemsskab. Med sidstnævnte mulighed sparer du penge på dine bookinger.

Bat kan lånes gratis, og bolde kan købes i centret for 50 kroner. Anlægget har dame- og herreomklædning med badefaciliteter og sæbe.

Centret er bemandet hver dag fra 08 til 22.

Adresse: Hellebarden 2, 9230 Svenstrup J
Hjemmeside:
padelpadel.dk/pages/padelpadel-aalborg

LKB Gistrup – Padelbaner sydøst for Aalborg Centrum

LBK Gistrup Padel
Foto: LKB Gistrup Padel – Hjemmeside

I Aalborg-forstaden Gistrup ligger LKB Gistrup, der har to padelbaner.

Du skal oprette en bruger på klubbens hjemmeside for at booke en bane. Når du booker en bane, modtager du en kode på din mobil, som du kan åbne døren med.

Der er bat og bolde ved banerne, og banerne koster enten 100 eller 200 kroner i timen, afhængig af hvornår du ønsker at booke.

Gistrup Padel har desuden en Facebook-side, der hedder Gistrup Padel – Makkerbørs, hvor du kan finde en at spille med. Her kan du også bytte baner med andre.

Frejlev – to udendørs padelbaner

Ulsted Boldklub – udendørs padelbane med lysanlæg og kodelås.

Adresse: Hadsundvej 407B, 9260 Gistrup
Hjemmeside: lkb-gistrup.dk/afdelinger/padel-pay-and-play

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Aalborg Karneval
Den Bette Kro
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Sportsbegivenheder Aalborg Pirates
Salat - Cafe Peace
Frisør i Aalborg
Bønkels er et fremragende sandwich-sted i Aalborg.

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo