Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i Aalborg januar 2024

Åhh januar… Med dine grå og mørke dage går vi en lang vintermåned i møde. Heldigvis sker der masser af spændende ting rundt omkring i byen, som lyser dagene op og gør måneden lidt sjovere! Vi har samlet Aalborgs bedste begivenheder i januar her.

Nytårskoncert på Salling Rooftop

Koncert på Salling Rooftop Aalborg
Foto: Salling

Filharmonisk Kor inviterer til en magisk nytårskoncert på Salling Rooftop, hvor du får mulighed for at opleve smukke toner til en fantastisk panoramaudsigt over byen. Koret består af omkring 40 sangere fordelt på fire stemmer, og der er garanti for vidunderlige harmonier og sange, du kender.

Hvor: Nytorv 8, 9000 Aalborg

Hvornår: 12. januar fra kl. 15-15:30

Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked

Kræmmermarked gigantium
Foto: JH Arrangementer

Det populære kræmmermarked i Gigantium vender tilbage, og endnu engang har udstillerne sørget for masser af spændende varer i form af både nyt og gammelt. Her kan du finde flotte antikviteter, gode genbrugsfund og unikke ting til både små og store. Det koster 40 kr i entré for voksne og er gratis for børn under 12 år. Hvis du selv ønsker en stand, kan den bookes her for 350-450 kr. 

Hvor: Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst

Hvornår: 20. januar fra 10-16 og 21. januar fra 10-15

 

Open Mike Night på Café Ordgeist

Open Mike Night på Café Ordgeist
Foto: Café Ordgeist

Aalborgs nye litteraturcafé, Café Ordgeist, inviterer til deres første Open Mike arrangement, så hvad end du har en lille forfatterspire i maven, eller bare er nysgerrig på en anderledes oplevelse med poesi, rap, oplæsning og hvad ellers, Aalborg har at byde på. Hvis du ønsker at deltage, har du fem minutter på scenen at gøre godt med, og du kan læse meget mere om, hvordan du tilmelder dig her. Vi var hørt en lille fugl synge om, at halvdelen af pladserne allerede er optaget! Der er gratis entré.

Hvor: Skipper Clements Gade 1, 9000 Aalborg

Hvornår: 25. januar kl. 19

Rejsefestival i Aalborg Lufthavn 

Rejsefestival i Aalborg Lufthavn
Foto: Aalborg Lufthavn

Rejsebureauer og flyselskaber fra hele Danmark står klar, når Aalborg Lufthavn slår dørene op til rejsefestival. Sidste år var der så høj deltagelse, at festivalen i år bliver endnu større, og du har også mulighed for at deltage i 35 forskellige rejseforedrag omkring de mange destinationer. Hele dagen er der vilde præmier og aktiviteter, blandt andet rundtur i et privatfly og mulighed for at møde spillere fra Aalborg Håndbold. Som det bedste af det hele, er det helt gratis at deltage! Læs meget mere om festivalen her.

Hvor: Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby

Hvornår: 28. januar kl. 9:30-16:30 

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Den Bette Kro
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579
KOMPAS Hotel

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Det sker 2024 (2)
Frisør i Aalborg
IMG_4445
Aalborg Tårnet

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo