Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Køb brugt: Seks gode genbrugsbutikker i Aalborg

Det er bæredygtigt, spændende og hyggeligt at gå på jagt i en genbrugsbutik efter det helt rigtige stykke tøj eller ting til hjemmet. Aalborg bugner efterhånden af et bredt udvalg af genbrugsbutikker, uanset om du er til luksus, vintage eller bare på jagt efter unikke fund. 

Vi har her lavet en guide til dig over, hvor du finder de bedste genbrugsbutikker i Aalborg. 

Mærkevarer og vintagefund: Reusers 

Reusers i Aalborg
Foto: Reusers

Hos Reusers er konceptet lidt som et indendørs loppemarked, hvor kunderne selv lejer en stand i skønne omgivelser. Her sælger de ud af deres tøj, accessories og sko. Hos Reusers både plads til high-end og ukendte mærker, og du kan finde lækre varer i alverdens farver og størrelser. Standejeren sætter selv prisen på tøjet, og du kan derfor snildt gøre et kup! 

Hvis du selv kunne tænke dig at leje en stand, kan du gøre det her, og ellers kan du kigge forbi deres butik i City Syd. Standene bliver skiftet ud og fyldt op hele tiden!

Hvor: Stenbukken 3B, 9200 Aalborg SV

Gør et kup: Danmission Svenstrup

Danmission i svenstrup
Foto: Danmission

15 minutters kørsel fra Aalborg finder du Danmission i Svenstrup, som er et rent overflødighedshorn af isenkram, møbler, tøj, legetøj og alt derimellem. Den store butik syd for Aalborg er ret så populær blandt aalborgenserne. Her er priserne skruet helt i bund, og der er god chance for, at du kan gøre et kup. Desuden plejer Danmission altid at sørge for fine og inspirerende udstillinger i butikken, der passer til sæsonen.

Hvor: Hobrovej 792, 9230 Svenstrup J

Et stort udvalg: Kræftens Bekæmpelse Genbrug Aalborg

Kræftens bekæmpelse i Aalborg. Den bedste genbrugsbutik
Foto: Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har en stor genbrugsbutik på Hattemagervej lidt udenfor centrum, hvor du blandt andet kan finde et særligt stort udvalg af bøger og møbler. Ud over dette, har butikken også et væld af tøj, isenkram og elektronik, og en ret stor børneafdeling, hvor man kan gøre en god handel til de mindste. Som med flere andre genbrugsbutikker, går pengene til et godt formål, så der er ikke nogen undskyldning for at tjekke det ud!

Hvor: Hattemagervej 26, 9000 Aalborg

Til de mindste: Børneloppen 

Børneloppen. Genbrug til børn i Aalborg
Foto: Børneloppen

De kære små vokser ofte så hurtigt at garderoben skal skiftes ud hele tiden, og her er det altså godt for pengepungen og miljøet at købe godt og brugt! Hos Børneloppen finder du genbrug til børn i Aalborg. Her finder du også konceptet med at leje sig ind på en stand, men her finder du udelukkende børnetøj, legetøj og diverse andre ting til ungerne. En god mulighed for at shoppe lækre mærkevarer, nye vinterstøvler og hvad ellers der lige mangler i børnenes garderober. 

Hvor: Stenbukken 8, 9200 Aalborg SV

Loppemarked i smukke lokaler: Guld & Rod Aalborg

Guld og rod i aalborg
Foto: Guld & rod

Guld & Rod er også et loppemarkeds-koncept ligesom Reusers, men her finder du udover tøj, også interiør, isenkram, plader og meget meget mere, for både små virksomheder, kræmmere og privatpersoner har stande her. Hos Guld & Rod er der plads til alt, og du kan derfor finde mange skjulte skatte i deres spændende butik, som desuden ligger placeret i meget smukke lokaler i Jens Bangs Stenhus. Læs mere om konceptet her.

Hvor: Østerågade 9, 9000 Aalborg

Den største i Nordjylland: Blå Kors Skalborg

Blå kors i aalborg
Foto: Blå Kors

I Skalborg finder du Nordjyllands største genbrugsbutik i to etager, med alt hvad hjertet begærer indenfor lækre genbrugsfund. I butikken hænger tøjet inddelt i farver, hvilket gør det nemt og overskueligt at gå på jagt i de mange rækker. Helt særligt har Blå Kors i Skalborg et ret stort udvalg af konfirmations- og brudekjoler, som du kan være heldig at få fingrene i for en slik!

Hvor: Løven 6, 9200 Aalborg SV

Tilbud i Aalborg

I samme kategori

Den Bette Kro
Aalborg Gin Festival
Crossfit North 579
KOMPAS Hotel

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter til Aalborg Zoo

Tilmeld dig TipAalborg’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter til Aalborg Zoo